Danske Jules Verne-forlag:

Jules Verne-tegneserier på dansk.

Tegneserier med tilknytning til Jules Verne. 

 

 
 
Udover de egentlige  Jules Vernetegneserier findes en række tegneserier, der knytter sig stærkt til Vernes forfatterskab.  Det gælder bl.a. de 4 serier, der er nævnt nedenfor.  Andre som f.eks. Egtmonts "Jumbobøger" kan have bind, der blot benytter en Vernetitel , men ellers næsten ingen tilknytning har til Verne  (se f.eks. under forlaget Egtmont).  Nedenfor er omtalt 4 meget interessante serier og tilhørende serieskabere, der er inspireret af Verne eller har ønsket at hædre den gamle mester.

A. Jules Verne Juniors ekstraordinære oplevelser 

 af  Jorge Garcia & Pedro Rodriquez, Cobolt 2010. 48 sider og 8 sider appendiks.

Denne spanske tegneserie, oversat af  Rikke Søndergaard, tager sit afsæt i Jules Vernes barndom i Nantes og i sommerboligen i Chantenay. Den benytter detaljer om Vernefamilien  og især om børnene Jules, Paul, Anna og deres kusine Caroline og deres oplevelser ved Loirefloden. Verne var efter sigende som barn forelsket i Caroline. På spændende vis fortælles om ”de to verdener”, fantasi og virkelighed. Jules leg med gammel keltisk magi fører til uhyggelige oplevelser. Undervejs indflettes hentydninger til den tids franske historie og der er glimt af Jules’ fremtid som berømt forfatter. Glimtvis antydes faderens strenge opdragelse. Madame Sambain, der var lærer for Verne-børnene, benyttes (lidt frit) som biperson i fortællingen, idet hendes forsvundne mand dukker op.

Et glimrende påhit i et appendiks efter fortællingen lader de to tegneserieforfattere optræde som tidsrejsende, der besøger den 9-årige Verne i 1837 for at indsamle fakta til brug for deres fortælling.

 














B.   De hemmelighedsfulde byer (Les Cités Obscures)  

af  Benoit Peeters (tekst) og Francois Schuiten (tegninger).

Belgisk tegneserieunivers i mange bind, hvoraf 9 indtil videre er udsendt på dansk.

Nyttigt net-leksikon med mange opslag om De Hemmelighedsfulde Byer: http://dictionary.ebbs.net/

Opbygningen af dette univers blev påbegyndt i 1982, og det er under fortsat konstruktion. De hemmelighedsfulde byer beskriver en verden med store bysamfund adskilt af delvis uudforskede ørkenstrækninger. Indtil nu er der kommet 9  album å¨dansk, men ca. 13 på fransk begyndende med Murene i Samaris og afsluttet med dobbeltalbummet Den usynlige grænse (2006) og Sandkornsteorien (2010), men der kommer jo nok mere.
Beboerne i De hemmelighedsfulde byer er meget glade for bøger, og Jules Verne spiller en vigtig rolle for deres fantasi. Verne ejer, hvad beboerne kalder Gloss, hvilket ca. betyder evnen til at forklare noget vanskeligt, så det er lettere at forstå, og Vernes romaner anses for at passe til denne definition.

Peeters og Schuitens historier er allegoriske fortællinger, som man næsten kan forstå, indtil man ved slutningen af hvert album alligevel bliver forvirret og sidder lidt trist tilbage. 


Første bind blev udgivet på Borgen. De næste på forlaget "Bogfabrikken", medens de sidste er udgivet af "Faraos cigarer". 

Især de to bind, der i dansk oversættelse er bind 4 og 7, har direkte Vernetilknytning.

  • Vejen til Armilia , Bogfabrikken 1987 (La route d'Armilia). På dansk ved Ole Steen Hansen. Hemmelighedsfulde byer 4.
Dette album foregår i fantasien hos en af de drenge, der i byen Mylos arbejder som levende maskindele med deres hjerner direkte koblet til maskinerne i hver deres lille glasbur. De følger Mylos' første bud: Vi har brug for maskinerne, som de har brug for os. Holder vi op med at arbejde, går de i stå, og går de i stå, går vi til grunde. Men en enkelt af drengene Friedrich læser i det skjule bøger (især af Verne naturligvis, men også album fra serien om De Hemmelighesfulde Byer), og han skaber selv nye historier bygget op over brikker fra Vernes univers. En sådan historie er så albummet Vejen til Armilia. Denne lidt kringlede kinesiske æske, gør det muligt for Peeter og Schuiten at skabe mønstre i Vernes forfatterskab, og da hele serien handler om at finde mønstre i en tilsyneladende  usammenhængende verden, hænger det hele nogenlunde sammen. Som andre af den nyere tids fantasiuniverser kræver det lidt energi at trænge ind, og det er ikke ganske ufarligt: er man først inde, kan det være svært at komme ud igen. Hvis man vover sig ind i disse universer, skal man ikke lide af åndelig altofobi.

I den historie, Friderich fortæller, skriver han sig selv ind som "helt" og tager navnet Ferdinand Robur Hatteras. "Ferdinand" kan han have lånt fra Magellan Ferdinand Magellan, der jo var kaptajnen på den første jordomrejse, er interessant i en Verne sammenhæng. Han gennemførte ikke selv hele turen (dræbt undervejs), men da hans mandskab endelig fik kontakt med europæere igen, bemærkede de, at der manglede en dag. De var sejlet rundt om jorden vestover, og som det citeres i bind 1 af Vernes De store Reisers og de store Reisendes Historie: til sidst indsaa vi, at vi ikke havde gjort nogen Feil; thi ved bestandig at reise mod Vest med Solen havde vi vundet fire og tyve Timer paa dem, som var blevne hjemme.  Der er ingen tvivl om, at Verne her har fået ideen til sit geniale plot i Jorden rundt i 80 dage. 

Navnet Robur Hatteras giver sig selv på en rejse, hvis formål er at nå nordpolen i et luftskib.
Med om bord er der også en blind passager Helle Jacobsen, og forholdet mellem Ferdinand Robur og Helle er beskrevet med al den barnlige uskyld, der må forvendes, når historien er fortalt af et barn i en kolbe, hvis eneste tilgang til den ydre verden stort set er Vernes romaner.

Den farefulde færd til nordpolen har det formål, at Ferdinand Robur skal overbringe en hemmelig meddelelse i kode fra sin onkel Zacharias (sml. Vernes Maître Zacharius 1854), der som den eneste har forstand på et kæmpe urværk, der ved polen (vist nok) er bestemmende for tid og vejr i de hemmelige byer. Dette urværk eller byen, det befinder sig i, hedder Armilia. Undervejs mister han koden, men den findes af frk. Jacobsen (muligvis i familie med brygger Jacobsen, hvis glyptotek forekommer i historien), og ved polen kan de i Armelia overrække den til Gamle Pym fra Vernes videreskrivning af Poes eneste roman, der altså ikke døde ved isfinksen på sydpolen, men nu lever  ved nordpolen (altså i Friederic's  fantasi). Théophraste Pym er en af de opsynsmænd, der holder Armilia i gang. Pym nævnes et andet sted som forfatter til bogen  Des mystères du calendrier. I de hemmelige byer er kort og ure, rum og tid, de vigtigste studier.

Undervej fra Mylos til Nordpolen passerer luftskibet nogle af de andre byer, der kendes fra serien, og på den yderste kant af civilisationen finder vi "København", hvor ekspeditionen gør et kort ophold ganske som i Rejsen til jordens indre. "København" er naturligvis ikke en by, der virkelig eksisterer, men en fantasiby i Friderichs univers, der er skabt af brokker fra Vernes univers. Den ligner nu meget godt, skønt alle byens tårne er svulmet op til gigantiske dimensioner. De to børn foretrækker naturligvis en rutchebanetur i Tivoli frem for at stige op i spiret, hvis trappe har dimensioner som en motorvej.
På forsiden af albummet (se ovenfor) ser vi Ferdinand Robur og Helle, der danser ombord på luftskibet med Vor Frelsers kirke i baggrunden, og på et meget flot billede midt i albummet har vi alle byens tårne med de to snoede spir på kirken og Børsen  i forgrunden. 

Koden når frem til Pym, selvom Friderichs fantaseren undervejs bliver opdaget af fabrikkens inspektører, og hans bøger, herunder Kaptajn Hatteras, bliver smidt på bålet. Den slags drømmerier hører ikke hjemme i et effektivt industrisystem.

  • Det skæve barn, Bogfabrikken 1996 (L'enfant penchée). Oversat fra fransk af Jens Peder Agger. Hemmelighedsfulde byer 7.

I dette 7. album møder vi direkte Jules Verne. I en forlystelsespark, der til forveksling ligner Tivoli i København, bliver en pige Mary udsat  for en mystisk hændelse i en rutchebane, hvorefter hun er skæv. I virkeligheden er hun udsat for et mystisk gravitaionsfelt fra en planet, der ligger mellem Jorden og De Hemmelighedsfulde Byers univers. Sammen med seriens tekniske skurk Wappendorf  skydes hun i et projektil, der er som hentet ud af Rejsen til Månen , op til den mystiske planet, hvor hun møder en maler, der fra den modsatte side ("virkeligheden") også befinder sig i det mystiske overgangsunivers.  Malerens navn er Augustin Desombres, og hans malerier har i følge Wappendorf stor betydning for, hvorledes De hemmelighedsfulde Byers univers er indrettet.  Mary forelsker sig i denne maler, men han overtales af Wappendorf  til at vende tilbage til Jorden, medens Mary vender tilbage til De Hemmelighedsfulde byer, hvor hun ender som en meget vis leder. Og albummet slutter med hendes erkendelse om besøget i  "mellemuniverset":  for mig vil det altid være det, der gør mit liv værd at leve. Der er meget Platon i historien. Men samtidig med mødet mellem Mary og Augustin møder Wappendorf selveste Jules Verne , og de har over 5 sider en dyb samtale, hvor Verne forklare sin egen rolle i den interessante historie. Verne har hørt om Wappendorf, som han har fået anbefalet af helten fra Rejsen til Månen Michel Ardan. Verne er udelukkende kommet til dette fantastiske sted ved hjælp af sin fantasi inspireret af Desombres malerier. Og han afslører, at han ofte har besøgt Wappendorfs univers med dens ørkener og have - og således løber det hele i ring, og efterlader læseren ganske svimmel.  Men læs det selv og bliv meget klogere på Jules Verne, fantasien og jer selv !

På følgende billede forklarer Verne den teknologifikserede Wappendorf  om sin teknik til at forlade verden, medens han lyser med en af de lamper, Verne bl.a. i rejsen til Jordens indre forsyner sin helte med.  I 9. bind  Sandkornsteorien  dukker den skæve pige op igen, nu som fru Von Rathen, ekspert i underlige hændelser.



C.  Det hemmelige selskab  (The League of Extraordinary Gentlemen).
af Alan Moore og Kevin O'Neill.



Alan Moore, f. 1953 i England, forfatter, mystiker mm.


På dansk er udsendt de to bind af  "The League of Extraordinary Gentlemen" af Moore, O´Neill m. fl.  I denne prægtige tegneserie optræder kaptajn Nemo som et af Det Hemmelige Selskabs medlemmer, men overalt er der spor af Jules Vernes romaner: Robur nævnes, balonen fra Fem Uger benytttes, og endog projektilet fra Rejsen til Månen dukker op. Alan Moore er for tiden en af de mest berømmede tegneserieforfattere. Af hans øvrige serier bør fremhæves Promethea i 5 bind påbegyndt i 1999. samt V for Vendetta
og Watchmen,
der begge er udsendt som meget interessante film.  Også første bind af Det Hemmelige selskab er filmatiseret i en ikke helt tilfredsstillende film med bl.a. Sean Connery.

Om den meget indviklede handling i Det Hemmelighedsfulde selskab læses bedst på forlagets hjemmeside:

http://www.forlaget-fahrenheit.dk/gallerier/de_fantastiske_fem.html

   

The league of Extraordinary Gentlemen består af 4 bind, hvoraf de to første er oversat til dansk. Det tredje bind, der næsten ikke er en tegneserie, men forskellige historier foregår længe efter de to første.  Her har Alan Quatermain og Mina Harter taget et bad i   flammen fra Haggards "She", og de er på jagt efter hemmelige papirer om "det Hemmelige selskab", og sådan løber også denne serie i ring som så meget andet. Dette mellembind vil dog ikke blive udsendt i Europa.  Derimod er man begyndt at udsende 3. bind, der skal føre historien videre.  Det er planlagt i 3 hefter, der foregår i 1910-11, 1962 og i nutiden.  Første hefte er udkommet. Her dør Kaptajn Nemo endelig og komandoen over Nautilus overtages af hans ukendte datter. Det er en meget blodig og indviklet historie, og på nettet kan der findes grundige genfortællinger og forklaringer:

:

  • Det hemmelighedsfulde selskab bind 1" , Fahrenheit 2003, 144 sider.  Albummet er anmeldt i  "Strip !", no. 23.  Fint oversat, dog uden en Allan Quatermain-novelle, der er med i den engelske udgave.  Det er umuligt at genfortælle den indviklede historie, hvis hovedpersoner bl.a. er Mr. Hyde/Dr. Jekyll.  Den usynlige Mand, Allan Quatermain, og Kaptajn Nemo, samt Mina Murray fra Dracula.
  • Det hemmelighedsfulde selskab bind 2: Klodekrigen , Fahrenheit 2003, 154 sider. Oversat af Per Sanderhage. Her er det mest H. G. Wells roman Klodernes Kamp, der indgår. Kaptajn Nemo og hans ubåd er dog stadig med. 


    Udkom i USA i 6 dele i 2002-2003 på forlaget DC/America's Best Comics
    Udkom i USA som samlet album i 2003 på forlaget DC/America's Best Comics

  • Forholdet mellem Quatermain og Mina Murray udvikler sig med kurs mod bind 3.  Her fra bind 2.  Bemærk tørklædet om Minas hals, der skal skjule de fatale vampyrbid. Det er klart, at Quatermain trænger til en tur i foryngelsesflammen inden bind 3. 

Tegneserien er filmatiseret af - og med Sean Connery. Filmen er langt bedre og morsommere end sine meget ringe anmeldelser.

   

dansk VHS-version

en forynget Mina og Quatermain med "the black dossier".

 3. del af "League of extraordinary Gentlemen".

Forleden fandt Henrik en VHS med filmatiseringen af første del af de extraordinary gentlemen. Der er lidt forvirring omkring den længe ventede fortsættelse.  Imellem bind 2 og bind 3 er der i USA udkommet et bind, der næsten ikke er en tegneserie: The Black Dossier, men som rummer en række forklaringer til de øvrige bind. Dette hefte er imidlertid ikke til salg i Europa. Nu er så bind 3 begyndt at komme.  Det er planlagt i 3 hefter, hvor det første foregår 1910 - 1911, medens anden del skal foregå i 1962 og 3. del i nutiden. Heldigvis har Allan Quatermain og Mina badet i flammen fra Haggards "Hun", så de kan være med i alle bind. I bind 3,1 er hovedpersonen Kaptajn Nemos ukendte datter, der dukker op ved sin fars dødsleje og efter en blodig historie overtager komandoen over Nautilus. Historien er elles skrevet med flittig brug af Brechts "Tiggeropera".  

Her det afsluttende skænderi mellem far og datter.  Kort efter dør Kaptajn Nemo endeligt, og ikke som Verne troede, på "Den hemmeligehedsfulde Ø".  Men der er jo også almindelig forvirring omkring sammenhængen mellem En verdensomsejling, Kaptajn Grant og Den hemmelighedsfulde ø. Den skumle sømand er Ishmael fra Moby Dick. Sproget er punjabi.  Nemo kræver at datteren skal overtage komandoen, men hun nægter:   hvad slags navn er "No-one, og hvad slags erhverv er pirateri.  Du kan gå ad helvede til. Og det gør så gamle Nemo, men til sidst i heftet er hun overtalt og hendes sidste replik inden hefte to (maj 2010) er "Me ? I'm no one".

Fortsættelsen er planlagt til maj 2010 og maj 2011, men nu ved vi da, at Nemo havde en datter, der i 1911 overtog komandoen over Nautilus.


 
D. Isens dæmon (Le demon des glaces, 1974)
af Jacques Tardi (f. 1946 i Frankrig)



Tardi er mest kendt for sin tegneserie om  den kvindelige opdager Adeles ekstraordinære oplevelser. Han tegnede i 1974 imidlertid også tegneserien "Isens dæmon"  (dansk udgave Carlsen 1981).  Her optræder to gale videnskabsmænd, der sænker skibe som en parodi på kaptajn Nemo. Det undersøgelsesskib, der skal løse gåden, har  fået navnet Jules Vernez.  Tegningerne er alle i en meget Verneagtig stil med kæmpeblæksprutter og  en flyvende maskine, der minder om Verdens Herre.




tekst: den 5. december forlader "Jules Vernez" flådehavnen i Brest,





 

 Tilbage til Verneportalen